Gør det nemt for dig selv at bestille produkter på Dansk AutoCamper Forenings webshop
Opret dig som bruger. Så har vi dine data, næste gang du ønsker at handle her. Du modtager en ordrebekræftelse, når du har gennemført din ordre. Varerne fremsendes hurtigst muligt, efter vi har modtaget betalingen for din ordre. Betaler du med bankoverførsel, kan ekspeditionstiden være op til to uger længere.
Salgs- og handelsbetingelser
Du har 14 dages fortrydelses- og bytteret på alle varer, du har købt hos Dansk AutoCamper Forening. Datoen regnes fra den dag, du modtager varerne. Hvis du fortryder dit køb, kan du returnere den i samme stand og mængde, som du modtog den i. Bemærk, at du ikke må tage varen i brug, hvis du ønsker at returnere den. Du må naturligvis gerne undersøge varen og eventuelt afprøve den, såfrem du dermed ikke forringer varens værdi (bemærk, at eventuel emballage er en del af varens værdi). Når du har fortrudt købet af en vare, som du har købt via vores webshop, kan du fortryde dit køb ved at nægte at modtage varen. Du kan også sende varen retur til Dansk AutoCamper Forening, uden af det koster dig noget. Du skal blot returnere varen, senest 14 dage efter du har modtaget den.
Bemærk, at vi ikke modtager pakker retur, hvis du sender dem pr. efterkrav. Hvis du har fortrudt dit køb, kontakter vi dig for at få oplyst, hvortil du ønsker købesummen returneret. Tilbagebetaling af købesummen sker hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen retur fra dig og kontrolleret, at den lever op til betingelserne om at være være i samme stand og til samme værdi, som fremgår af fortrydelsesretten. Omkostninger til returnering samt returproto for varer, der skal byttes, skal du selv afholde. Du skal derfor sende varen retur franko til vores adresse. Vi henstiller til, at du træffer en aftale med os, inden du returnerer varen. Dette er ikke et krav, men det fremmer ekspeditionen, hvis du gøre dette og du lader fyldestgørende informationer følge pakken. Dette kan være kopi af ordrebekræftelse og/eller faktura, reg. nummer og kontonummer for bankkonto, hvortil købssummen skal returneres, samt kopi af eventuelt forudgående korrespondance.
Reklamationsret
Vi yder to års reklamationsret på alle varer j.f. Købeloven. Dette omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, eller ombyttet, eller få pengene tilbage, eller få et afslag i prisen helt afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller almindelig slitage. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles DACF inden for rimelig tid. Hvis der reklameres inden to måneder, efter manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager, som findes berettigede, afholder DACF returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage samt at få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
Persondatapolitik
Når du skal bestille varer hos Dansk AutoCamper Forening, skal du oplyse os dit navn, adresse, e-mail samt telefonnummer, således at vi kan sende dine varer direkte til dig. Personoplysningerne registreres hos Dansk AutoCamper Forening og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes, med mindre du er medlem af Dansk AutoCamper Forening. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Oplysninger afgivet til Dansk AutoCamper Forening videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos DACF, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du i henhold til Persondataloven (GDPR), og henvendelse i forbindelse hermed skal rettes til Dansk AutoCamper Forening via e-mail: service-mail.
Forbehold
Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer, udsolgte varer samt udefrakommende faktorer, som vi ikke kan kontrollere. Link til EU's online forbrugerportal